丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 小克劳斯和大克劳斯15

»Det er dog en slem, ond mand!« sagde lille Claus, »der ville han slå mig ihjel, det var dog godt for den gamle mutter, hun allerede var død, ellers havde han taget livet af hende!« 

Nu gav han den gamle bedstemoder søndagsklæderne på, lånte en hest af sin nabo, spændte den for vognen og satte den gamle bedste- 

moder op i det bageste sæde, således at hun ikke kunne falde ud, når han kørte til, og så rullede de af sted igennem skoven; da solen stod op, var de uden for en stor kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at få noget at leve af. 

Kromanden havde så mange, mange penge, han var også en meget god mand, men hidsig, som der var peber og tobak i ham. 

»God morgen!« sagde han til lille Claus, »du er tidlig kommet i stadsklæderne i dag!« 

»Ja,« sagde lille Claus, »jeg skal til byen med min gamle bedstemoder, hun sidder der ude på vognen, jeg kan ikke få hende ind i stuen. Vil I ikke bringe hende et glas mjød, men I må tale lovlig højt, for hun kan ikke godt høre.«