丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 小克劳斯和大克劳斯14

»Huder, huder!« vrængede de af ham, »ja vi skal give dig en hud, der skal spytte røde grise! ud af byen med ham!« råbte de, og store Claus måtte skynde sig alt hvad han kunne, så pryglet havde han aldrig været. 

»Nå!« sagde han, da han kom hjem, »det skal lille Claus få betalt, jeg vil slå ham ihjel for det!« 

Men hjemme hos den lille Claus var den gamle bedstemoder død; hun havde rigtignok været så arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedrøvet, og tog den døde kone og lagde hende i sin varme seng, om hun ikke kunne komme til live igen; der skulle hun ligge hele natten, selv ville han sidde henne i krogen og sove på en stol, det havde han gjort før. 

Som han nu sad der om natten, gik døren op og store Claus kom ind med sin økse; han vidste nok, hvor lille Claus' seng var, gik lige hen til den og slog nu den døde bedstemoder for panden, idet han troede, det var lille Claus. 

»Se så!« sagde han, »nu skal du ikke narre mig mere!« og så gik han hjem igen.