丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 小克劳斯和大克劳斯19

Det var et langt stykke at gå, før han kom til åen, og lille Claus var ikke så let at bære. Vejen gik lige tæt forbi kirken, orgelet spillede og folk sang så smukt derinde; så satte store Claus sin sæk med lille Claus i tæt ved kirkedøren, og tænkte, det kunne være ganske godt, at gå ind og høre en salme først, før han gik videre: lille Claus kunne jo ikke slippe ud og alle folk var i kirken; så gik han derind. 

»Ak ja! ak ja!« sukkede lille Claus inde i sækken; han vendte sig og vendte sig, men det var ham ikke muligt at få løst båndet op; i det samme kom der en gammel kvægdriver, med kridhvidt hår og en stor 

støttekæp i hånden; han drev en hel drift af køer og tyre foran sig, de løb på sækken, som lille Claus sad i, så den væltede. 

»Ak ja!« sukkede lille Claus, »jeg er så ung og skal allerede til himmerige!« 

»Og jeg stakkel!« sagde kvægdriveren, »er så gammel og kan ikke komme der endnu!« 

»Luk op for sækken!« råbte lille Claus, »kryb i mit sted derind, så kommer du straks til himmerige!« 

»Ja, det vil jeg grumme gerne!« sagde kvægdriveren og løste op for lille Claus, der straks sprang ud.