丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:搬迁日6

»Hurtigere end dette smelter, hjalp du!« Jeg kan tænke, at døden gav ham, i henhold til monumentet, et eneste snefnug, der aldrig smelter, og det fløj som en hvid sommerfugl over hans kongelige hoved ind i udødelighedslandet. Der var nu også Ludvig den Ellevte, ja ham husker jeg navnet på, det onde husker man altid godt, et træk af ham kommer mig tit i tanke, jeg ville ønske, man kunne sige historien var løgn. Han lod sin connetable 

henrette, det kunne han, med ret eller uret, men connetablens uskyldige børn, det ene otte år, det andet syv, lod han stille op på samme rettersted og bestænke med deres faders varme blod, derpå føre til Bastillen og sættes i jernbur, hvor de ikke engang fik et tæppe at lægge over sig; og kong Ludvig sendte hver ottende dag bødlen til dem og lod en tand trække ud på hver, for at de ikke skulle have det alt for godt, og den ældste sagde: »Min moder ville dø af sorg, om hun vidste, at min lille broder led så meget; træk derfor to tænder ud på mig og lad ham fri!« og bødlen fik tårer i øjnene derved, men kongens vilje var stærkere end tårerne, og hver ottende dag bragtes på sølvtallerken til kongen to børnetænder; han havde forlangt dem, han fik dem.