丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册5

»Vi har gjort hvad vi kunne,« sagde lygten. »Vi har været vor tid nok, lyst til glæde og til bedrøvelse; vi har oplevet mange mærkeligheder; vi har, så at sige, været Københavns natøjne. Lad nu kun nye blus løse os af og overtage embedet; men hvor mange åringer de skal lyse og til hvad de skal lyse, det vil vise sig! De skinner jo nok lidt stærkere, end vi gamle, men det er da ingen sag, når man er støbt som gaskandelaber og har sådanne forbindelser som de har, den ene hælder i den anden! De har rør til alle kanter og kan hente kræfter i byen og uden for byen! Men hver af os tranlygter lyser af hvad man selv har i sig og ikke ved familieskab. Vi og vore forfædre har lyst for København fra uendelig gammel tid, langt tilbage. Men da det nu er den sidste aften vi lyser og står, så at sige, i andet geled her i gaden med jer, I skinnende kammerater, så vil vi ikke mule og misunde, nej langtfra, vi vil være glade og godmodige. Vi er de gamle skildvagter, som afløses af nystøbte drabanter i bedre uniform end vor. Vi vil fortælle eder, hvad vor slægt, helt op til tip-tippe-tip-oldemo'er-lygte har set og oplevet: Hele Københavns historie.