Skibe søgte ind i havnen; tranlygten hang i det gyngende tovværk; nordøstvinden blæste og sang: »Uh-u-ud!« Lyste på holmen en lygte, da var det en tyvelygte: Smuglere og tyve øvede deres færd på »Tyvsø«.«
»Jeg tror nok det gror, alt det ilde, som jeg ville,« sagde nordøstvinden. »Snart kommer træet, hvor jeg kan ryste frugter.«
»Og her står træet,« sagde Gudfader. »Ser du galgen på Tyvsø.
Der hænger i jernkæder røvere og mordere, akkurat som de dengang hang. Vinden blæste så at de lange benrade klaprede, men månen skinnede meget fornøjeligt ned på dem, som den nu skinner til et skovbal. Også solen skinnede fornøjeligt ned, smuldrede hen de dinglende benrade og fra solstrålerne sang lysbørnene: »Vi vide det, vi vide det! Her skal dog blive smukt i en kommende tid! Her skal blive godt og prægtigt!«