丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册33

»Stenen strandede hvor siden Tyvsø skød op, forbandet af mig; så kom den med i hr. Ulfeldts gård, hvor fruen sang til den klingende lut, læste græsk og latin og knejsede stolt, nu knejser kun stenen her med sin indskrift: 

»Forræderen Corfitz Ulfeldt 

til evig spot, skam og skændsel.« 

Men hvor er hun nu, den fornemme frue? Hu-ih-hu-ih! piber vinden med skærende røst. I »Blåtårn« bag slottet, hvor havvandet slår mod den slimede mur, der har hun alt siddet i mange år. Der er i kamret mere røg end varme; det lille vindue er højt under loftet. Kong Christian IV's forkælede barn, hun den fineste frøken og frue, hvor sidde hun ringe, hvor sidder hun slet! Erindringen hænger gardin og tapet om fængslets tilrøgede vægge. Hun husker sin barndoms dejlige tid, sin faders milde, strålende træk; hun husker sin pragtfulde bryllups færd: Hendes stoltheds dage, hendes trængselstid i Holland, i England og på Bornholm. 

»Ei noget synes tungt for ægte kærlighed! 

Trofasthed er den dyd, man ej tør blues ved« 

Dog, da var hun hos ham, nu er hun ene, for altid ene! Hun ved ej hans grav og ingen ved den.