丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册34

»Troskab mod manden var al hendes brøde.« 

- Hun sad i åringer, lange og mange, mens livet rørte sig udenfor. Det står aldrig stille, men det vil vi et øjeblik her, tænke på hende og sangens ord: 

»Min husbond holdt jeg tro min ed 

i nød og stor elende!« 

»Ser du billedet her?« sagde Gudfader. 

Det er vintertid; frosten slår bro mellem Lolland og Fyn, bro for Carl Gustav, som drager ustandseligt frem. Der er plyndring og mordbrand, angst og nød i det hele land. 

Svensken ligger for København. Det er bidende koldt og en fygende sne; men tro sin konge og tro sig selv står mænd og kvinder rede til kampen. 

Hver håndværksmand, bodsvend, student og magister er oppe på volden til værn og forsvar. Der er ingen frygt for de gloende kugler. Kong Frederik svor, han ville dø i sin rede. Han rider der oppe og dronningen med ham. Der er mod og mandstugt og fædrelandssind. Lad svensken kun trække sin ligskjorte på og snige sig frem i den hvide sne, forsøge at storme! Der væltes bjælker og sten ned på dem; ja kvinderne kommer med bryggerkedler og hælder sydende beg og tjære over de stormende fjender. 

I denne nat er konge og borger en samlet magt. Og der er frelse og der er sejr. Klokkerne ringer, takkesang lyder. Borgerfolk, her vandt du adelsspore! 

Hvad følger vel nu? Se billedet her! 

Bisp Svanes frue kommer i lukket karm; det tør kun den høje, mægtige adel. De stolte junkere bryder vognen itu; bispinden må gå til sin bispegård. 

Er det den hele historie? - Langt større skal brydes i næste stund, overmodsvældet.