丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册37

Vi tænker på tiden og striden dengang, og helten, der sprang fra det norske fjeld til Danmarks værn: Peter Tordenskjold. Fra det herlige hav, fra det svulmende hav tordner hans navn fra kyst til kyst: 

»Der slog et lyn igennem pudderstøvet, 

en torden gennem tidens hvisken lød; 

en skrædderdreng sprang ned fra skrædderbordet, 

fra Norges kyst løb ud en liden »snau«. 

Og vikingånden over Nordens hav 

fløj atter, ungdomskæk og stålomgjordet.«13 

Der kom en luftning fra Grønlands kyst, en duft som fra Bethlehemslandet; den meldte om evangeliets lys ved Hans Egede og hans hustru. 

Det halve blad her har derfor guldgrund; det andet halve, der tyder sorgen, er askegråt med sorte stænk, som fra ildens gnister, som fra sot og syge. 

I København raser pesten. Gaderne er tomme, dørene stængede, rundt om er tegnet med kridt et kors; derinde er soten, men hvor korset er sort er alle døde. 

I natten bæres ligene bort, uden klokkeklang; de tager på gaden de halvdøde med; rustvognene rumler, de er fyldte med lig. Men ud fra krostuen lyder fælt berusedes sang og vilde skrig. Ved drik ville de glemme den bitre nød; de ville glemme og ende - ende! Alt får jo en ende; her ender bladet med anden nød og prøvelsestid for København.