丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册38

Kong Frederik IV lever endnu; hans hår er grånet i årenes løb. Fra vinduet på slottet ser han ud i det stormfulde vejr; det er sent på året. 

I et lille hus ved Vesterport leger en dreng med sin bold; den flyver op på loftet. Den lille tager en tælleprås, går op for at søge, da tændes der ild i det lille hus, i den hele gade. Det lysner i luften, så skyerne skinner. Se flammerne vokser! Der er føde for ilden, der er hø og halm, der er flæsk og tjære, der er stabler afbrænde til vintertiden. Og alting brænder. Der er gråd og skrig, der er stor forvirring. I vrimlen rider den gamle konge, opmuntrer, befaler. Der sprænges med krudt, rives huse ned. Nu brænder det også i Nørrekvarter, og kirkerne brænder: Sankt Petri, Vor Frue! Hør sangværket spiller sin sidste sang: »Vreden du afvend, Herre Gud af nåde!« 

Kun Rundetårn og slottet står; rundt om er rygende tomter. Kong Frederik IV er folket god, han trøster og mætter, han er hos det, er de husvildes ven. Velsignet er Frederik IV! 

Se nu dette blad! 

Se den gyldne karm med tjenere rundt om, med væbnede ryttere foran og bagved, kommer fra slottet, hvor der er spændt en jernlænke for at hindre folket i at komme alt for nær. Hver uadelig mand må gå over pladsen med blottet hoved: thi ses ej mange, de undgår stedet.