丹麦语泛读之安徒生童话:雪人3

»Det er en mageløs dejlighed,« sagde en ung pige, som med en ung mand trådte ud i haven og standsede just ved snemanden, hvor de så på de glimrende træer. »Dejligere syn har man ikke om sommeren!« sagde hun, og hendes øjne strålede. 

»Og sådan en karl, som ham der, har man nu slet ikke,« sagde den unge mand og pegede på snemanden. »Han er udmærket.« 

Den unge pige lo, nikkede til snemanden og dansede så med sin ven hen over sneen, der knirkede under dem, som om de gik på stivelse. 

»Hvem var de to?« spurgte snemanden lænkehunden; »du er ældre på gården end jeg, kender du dem?« 

»Det gør jeg!« sagde lænkehunden. »Hun har jo klappet mig; og han har givet mig et kødben; dem bider jeg ikke.« 

»Men hvad forestiller de her?« spurgte snemanden.