丹麦语泛读之安徒生童话:雪人4

»Kærrrrr-restefolk!« sagde lænkehunden. »De skal flytte i hunde- hus og gnave ben sammen. Væk! væk!« 

»Har de to lige så meget at betyde som du og jeg?« spurgte sne- manden. 

»De hører jo til herskabet,« sagde lænkehunden; »det er rigtignok såre lidt man ved, når man er født i går; det mærker jeg på dig! Jeg har alder og kundskab, jeg kender alle her på gården! Og jeg har kendt en tid, hvor jeg ikke stod her i kulde og lænke; væk! væk!« 

»Kulden er dejlig,« sagde snemanden. »Fortæl, fortæl! Men du må ikke rasle med lænken, for så knækker det i mig.« 

»Væk, væk!« bjæffede lænkehunden. »Hvalp har jeg været; lille og yndig, sagde de, da lå jeg i fløjlsstol derinde på gården, lå i skødet på det øverste herskab; blev kysset i flaben og visket om poterne med broderet lommetørklæde; jeg hed »den dejligste«, »nussenussebe- net«, men så blev jeg dem for stor; så gav de mig til husholdersken; jeg kom i kælderetagen! Du kan se ind i den, hvor du står; du kan se ned i kammeret, hvor jeg har været herskab; for det var jeg hos husholder- 

sken. Det var vel et ringere sted end ovenpå, men her var mere beha- geligt; jeg blev ikke krammet og slæbt om med af børn, som ovenpå. Jeg havde lige så god føde, som før, og meget mere! Jeg havde min egen pude, og så var der en kakkelovn, den er på denne tid det dejligste i denne verden! Jeg krøb helt ind under den, så at jeg blev borte. O, den kakkelovn drømmer jeg endnu om; væk! væk!« 

»Ser en kakkelovn så dejlig ud?« spurgte snemanden. »Ligner den mig?« 

»Den er lige det modsatte af dig! Kulsort er den! Har en lang hals med messingtromle. Den æder brænde, så at ilden står den ud af munden. Man må holde sig på siden af den, tæt op, ind under den, det er en uendelig behagelighed! Du må ind ad vinduet kunne se den der, hvor du står!« 

Og snemanden så, og virkelig så han en sort blankpoleret genstand med messingtromle; ilden lyste ud forneden. Snemanden blev ganske underlig til mode; han havde en fornemmelse, han ikke selv kunne gøre sig rede for; der kom over ham noget, han ikke kendte, men som alle mennesker kender, når de ikke er snemænd.