丹麦语泛读之安徒生童话:雪人7

»Nu kan jeg forstå det med hans længsel,« sagde lænkehunden, 

»snemanden har haft en kakkelovnsskraber i livet; det er den, som har rørt sig i ham, nu er det overstået; væk! væk!« 

Og snart var også vinteren overstået. 

»Væk, væk!« bjæffede lænkehunden; men småpigerne på gården 

sang: 

»Skyd frem, skovmærke! frisk og prud, hæng, pil! din uldne vante ud, 

kom, kukker, lærke! syng, vi har 

alt forår sidst i februar! 

Jeg synger med, kukkuk, kvivit! 

Kom kære sol, kom sådan tit!« 

Så tænker ingen på snemanden.