丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:丑小鸭4

»Se, således går det til i verden!« sagde ællingemoderen, og slikkede sig om snabelen, for hun ville også have ålehovedet. »Brug nu benene!« sagde hun. »Se, at I kan rappe jer, og nej med halsen for den gamle and derhenne! Hun er den fornemste af dem alle her! Hun er af spansk blod, derfor er hun svær, og ser I, hun har en rød klud om benet! Det er noget overordentlig dejligt, og den største udmærkelse, nogen and kan få, det betyder så meget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kendes af dyr og af mennesker! - Rap jer, - ikke ind til bens! En velopdragen ælling sætter benene vidt fra hinanden, ligesom fader og moder! Se så! Nej nu med halsen og sig: Rap!« 

Og det gjorde de; men de andre ænder rundt om så på dem og sagde ganske højt: »Se så! Nu skal vi have det slæng til! Ligesom vi ikke var nok alligevel! Og fy, hvor den ene ælling ser ud! Ham vil vi ikke tåle!« 

- og straks fløj der en and hen og bed den i nakken. 

»Lad ham være!« sagde moderen, »han gør jo ingen noget!« 

»Ja, men han er for stor og aparte!« sagde anden, som bed, »og så skal han nøfles!« 

»Det er kønne børn, moder har!« sagde den gamle and med kluden om benet. »Alle sammen kønne på den ene nær, den er ikke lykkedes! Jeg ville ønske, hun kunne gøre den om igen!« 

»Det går ikke, Deres Nåde!« sagde ællingemoderen, »han er ikke køn, men han er et inderligt godt gemyt, og svømmer så dejligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! Jeg tænker han vokser sig køn, eller han med tiden bliver noget mindre! Han har ligget for længe i ægget, og derfor har han ikke fået den rette skikkelse!« Og så pillede hun ham i nakken og glattede på personen. »Han er desuden en andrik,« sagde hun, »og så gør det ikke så meget! Jeg tror han får gode kræfter, han slår sig nok igennem!«