丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:丑小鸭6

»Hvad er du for én?« spurgte de, og ællingen drejede sig til alle sider, og hilste så godt den kunne. 

»Du er inderlig styg!« sagde vildænderne, »men det kan da være os det samme, når du ikke gifter dig ind i vor familie!« - Den stakkel! 

Han tænkte rigtignok ikke på at gifte sig, turde han bare have lov at ligge i sivene og drikke lidt mosevand. 

Der lå han i hele to dage, så kom der to vildgæs eller rettere vildgaser, for de var to hanner; det var ikke mange tider siden de var kommet ud af ægget, og derfor var de så raske på det. 

»Hør kammerat!« sagde de. »Du er så styg, at vi godt kan lide dig! Vil du drive med og være trækfugl! Tæt herved i en anden mose er der nogle søde, velsignede vildgæs, alle sammen frøkener, der kan sige: rap! Du er i stand til at gøre din lykke, så styg er du!« - 

»Pif! Paf!« lød i det samme ovenover, og begge vildgaserne faldt døde ned i sivene, og vandet blev blodrødt; »Pif! Paf!« lød det igen, og hele skarer af vildgæs fløj op af sivene, og så knaldede det igen. Der var stor jagt; jægerne lå rundt om mosen, ja nogle sad oppe i trægrenene, der strakte sig langt ud over sivene; den blå røg gik ligesom skyer ind imellem de mørke træer og hang langt hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask! Siv og rør svajede til alle sider; det var 

en forskrækkelse for den stakkels ælling, den drejede hovedet om for at få det under vingen, og lige i det samme stod tæt ved den en frygtelig stor hund, tungen hang ham langt ud af halsen, og øjnene skinnede grueligt fælt; han satte sit gab lige ned imod ællingen, viste de skarpe tænder - og plask! gik han igen uden at tage den. 

»O Gud ske lov!« sukkede ællingen, »jeg er så styg, at selv hunden ikke gider bide mig!« 

Og så lå den ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det knaldede skud på skud!