»Hvad går der af dig?« spurgte hun. »Du har ingen ting at bestille, derfor kommer de nykker over dig! Læg æg eller spind, så går de over.«
»Men det er så dejligt at flyde på vandet!« sagde ællingen, »så dejligt at få det over hovedet og dykke ned på bunden!«
»Ja, det er nok en stor fornøjelse!« sagde hønen. »Du er nok blevet gal! Spørg katten ad, han er den klogeste, jeg kender, om han holder af at flyde på vandet, eller dykke ned! Jeg vil ikke tale om mig. - Spørg selv vort herskab, den gamle kone, klogere end hun er der ingen i verden! Tror du, hun har lyst til at flyde og få vand over hovedet?«
»I forstår mig ikke!« sagde ællingen.
»Ja forstår vi dig ikke, hvem skulle så forstå dig! Du vil dog vel aldrig være klogere end katten og konen, for ikke at nævne mig! Skab dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, man har gjort for dig! Er du ikke kommet i en varm stue og har en omgang, du kan lære noget af! Men du er et vrøvl, og det er ikke morsomt at omgås dig! Mig kan du tro! Jeg mener dig det godt, jeg siger dig ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! Se nu bare til, at du lægger
æg og lærer at spinde eller gnistre!«