丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:红鞋5

Og alle mennesker derinde så på Karens røde sko, og alle billederne så på dem og da Karen knælede for alteret og satte guldkalken for sin mund, tænkte hun kun på de røde sko, og det var som om de svømmede om i kalken for hende; og hun glemte at synge sin salme, hun glemte at læse sit »Fadervor«. 

Nu gik alle folk fra kirke og den gamle frue steg ind i sin vogn. 

Karen løftede foden for at stige bag efter, da sagde den gamle soldat, som stod tæt ved: »Se hvilke dejlige dansesko!« Og Karen kunne ikke lade være, hun måtte gøre nogle dansetrin, og da hun begyndte, blev benene ved at danse, det var ligesom om skoene havde fået magt over dem; hun dansede omkring kirkehjørnet, hun kunne ikke lade være, kusken måtte løbe bag efter og tage fat på hende, og han løftede hende ind i vognen, men fødderne blev ved at danse, så hun sparkede så 

grueligt den gode, gamle frue. Endelig fik de skoene af og benene kom i ro.