丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:飞箱2

Det var en løjerlig kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske artig volte! Gud bevar' os! og så kom han til tyrkernes land. Kufferten skjulte han i skoven under de visne blade og gik så ind i byen; det kunne han godt gøre, for hos tyrkerne gik jo alle, ligesom han, i slåbrok og tøfler. Så mødte han en amme med et lille barn. »Hør du tyrkeramme!« sagde han, »hvad er det for et stort slot her tæt ved byen. Vinduerne sidder så højt!« 

»Der bor kongens datter!« sagde hun, »der er spået hende, at hun skal blive så ulykkelig over en kæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden kongen og dronningen er med!« 

»Tak!« sagde købmandssønnen, og så gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert, fløj op på taget og krøb ind ad vinduet til prinsessen. 

Hun lå på sofaen og sov; hun var så dejlig, at købmandssønnen måtte kysse hende; hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var tyrkerguden, som var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om.