Så sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes øjne: De var de dejligste, mørke søer, og tankerne svømmede der som havfruer; og han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de prægtigste sale og billeder, og han fortalte om storken, som bringer de søde små børn.
Jo, det var nogle dejlige historier! Så friede han til prinsessen, og hun sagde straks ja.
»Men De må komme her på lørdag,« sagde hun, »da er kongen og dronningen hos mig til tevand! De vil være meget stolte af, at jeg får tyrkerguden, men se til, De kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine forældre særdeles meget af; min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, så man kan le!«
»Ja, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr!« sagde han, og så skiltes de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og dem kunne han især bruge.