丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:飞箱5

stamherren fik plads som stormast på et prægtigt skib, der kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og vi har nu det hverv at tænde lyset for den nedrige mængde; derfor er vi fornemme folk kommet her i køkkenet.« 

»Ja jeg har det nu på en anden måde!« sagde jerngryden, som svovlstikkerne lå ved siden af. »Lige fra jeg kom i verden er jeg skuret og kogt mange gange! Jeg sørger for det solide og er egentlig talt den første her i huset. Min eneste glæde er, sådan efter bordet, at ligge ren og pæn på hylden og føre en fornuftig passiar med kammeraterne; 

men når jeg undtager vandspanden, som engang imellem kommer ned i gården, så lever vi altid inden døre. Vort eneste nyhedsbud er torvekurven, men den snakker så uroligt om regeringen og folket; ja, forleden var der en gammel potte, som af forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i stykker! Den er frisksindet, skal jeg sige Dem!«