丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:飞箱7

»Ja det føler man!« sagde vandspanden, og så gjorde den af glæde et lille hop, så det sagde klask på gulvet. Og potten blev ved at fortælle, og enden var lige så god som begyndelsen. 

Alle tallerknerne de raslede af glæde, og støvekosten tog grøn persille af sandhullet og bekransede potten, for den vidste, det ville ærgre de andre, og: »Bekranser jeg hende i dag,« tænkte den, »så bekranser hun mig i morgen.« 

»Nu vil jeg danse!« sagde ildklemmen og dansede, ja, Gud bevar' os, hvor den kunne sætte det ene ben i vejret. Det gamle stolebetræk henne i krogen revnede ved at se på det! »Må jeg så blive bekranset!« 

sagde ildklemmen, og det blev hun. 

»Det er dog kun pøbel!« tænkte svovlstikkerne.