Nu skulle temaskinen synge, men den var forkølet, sagde den, den kunne ikke uden den var i kog; men det var af bare fornemhed;
den ville ikke synge, uden når den stod på bordet inde hos herskabet.
Henne i vinduet sad en gammel pennefjer, som pigen plejede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt i blækhuset, men deraf var nu den stor på det. »Vil temaskinen ikke synge!« sagde den, »så kan den lade være! Udenfor hænger i et bur en nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i aften!«
»Jeg finder det højst upassende,« sagde tekedlen, der var køkkensanger og halvsøster til temaskinen, »at sådan en fremmed fugl skal høres! Er det patriotisk? Jeg vil lade torvekurven dømme!«