丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:飞箱9

»Jeg ærgrer mig kun!« sagde torvekurven, »jeg ærgrer mig så inderlig, som nogen kan tænke sig! Er det en passende måde at tilbringe aftenen på, ville det ikke være rigtigere at sætte huset på den rette ende? Enhver skulle da komme på sin plads, og jeg ville styre hele kodillen. Det vil blive noget andet!« 

»Ja, lad os gøre spektakel!« sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; »ja, når jeg havde villet,« tænkte de, »så skulle det rigtignok blevet en munter aften!« 

Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem - Gud bevar' os, hvor de spruttede og brændte i lue. 

»Nu kan da enhver,« tænkte de, »se, at vi er de første! Hvilken glans vi har! Hvilket lys!« - og så var de brændt ud.« 

»Det var et dejligt eventyr!« sagde dronningen. »Jeg følte mig så ganske i køkkenet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter.« »Ja vist!« sagde kongen. »Du skal have vor datter på mandag!« for nu sagde de du til ham, da han skulle være af familien.