丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:飞箱10

Brylluppet var nu bestemt, og aftenen forud blev hele byen illumineret; boller og kringler fløj i grams; gadedrengene stod på tæerne, råbte hurra og peb i fingrene; det var særdeles pragtfuldt. 

»Ja, jeg får vel også se til at gøre noget!« tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften. 

Rutsch, hvor det gik! og hvor det futtede. 

Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørerne; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var tyrkerguden selv, som skulle have prinsessen. 

Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: »Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!« Og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det.