Flyttedagen
Du husker jo nok tårnvægterens Ole! Jeg har fortalt om to besøg hos ham, nu skal jeg fortælle om et tredje, men det er ikke det sidste.
Sædvanligvis er det ved nytårstid jeg går op til ham, nu derimod var det på flyttedagen, for da er her ikke behageligt nede i byens gader, de er så opdyngede med fejeskarn, skår og stumper, ikke at tale om udtjent sengehalm, som man må gå og ælte i. Der kom jeg nu og så, at i denne udvæltede overflødighedsbøtte legede et par børn, de legede at gå i seng, her var så indbydende til den leg, syntes de, ja, de krøb ned i den levende halm og trak et gammelt laset stykke vægbetræk over sig,
som sengetæppe. »Det var så yndigt!« sagde de; mig var det for meget, og så måtte jeg af sted, op til Ole.