Der leger nu de godtfolk at bytte huse! De slæber og aser med deres flyttegods, og nissen sidder i bøtten og flytter med; husvrøvl, familievrøvl, sorger og bekymringer flytter fra den gamle til den nye lejlighed, og hvad får så de og vi ud af det hele?
Ja, det står såmænd allerede for længe siden nedskrevet i det gamle, gode vers i »Adresseavisen«:
»Tænk på Dødens store flyttedag!«
Det er en alvorlig tanke, men den er Dem vel ikke ubehagelig at høre om. Døden er og bliver den pålideligste embedsmand, uagtet hans mange småembeder! Har De aldrig tænkt derover?
Døden er omnibusfører, han er passkriver, han sætter navn under vor skudsmålsbog, og han er direktør for livets store sparekasse. Kan De forstå det? Alle vort jordlivs gerninger, store og små, sætter vi i den »Sparekasse«, og når så Døden kommer med sin flyttedagsomnibus, og vi må ind der og køre med til evighedslandet, da giver han os ved grænsen vor skudsmålsbog, som pas! Til tærepenge på rejsen tager han ud af sparekassen en eller anden gerning, vi har øvet, den, der mest betegner vor færd; det kan være fornøjeligt, men også forfærdeligt.