Ingen er endnu sluppet fra den omnibusfart; der fortælles jo rigtignok om én, som ikke fik lov at komme med. Jerusalems Skomager, han måtte løbe bag efter, havde han fået lov til at komme ind i omnibussen, da var han sluppet for poeternes behandling. Kig engang med tankerne ind i den store flyttedagsomnibus! Der er blandet selskab! Der sidder ved siden af hinanden konge og stodder, den geniale og idioten; af sted må de, uden gods og guld, kun med skudsmålsbog og sparekassetærepenge! Men hvilken af ens gerninger bliver vel taget frem og givet med? Måske en ganske lille én, lille som en ært, men ærten kan skyde en blomstrende ranke.
Det stakkels skumpelskud, der sad på den lave skammel i krogen og fik knubs og hårde ord, får måske sin slidte skammel med som tegn og hjælpepenge; skamlen bliver bærestol ind i evighedens land, løfter sig der til en trone, strålende som guld, blomstrende som en løvhytte.