Det kinesiske online rejsebureau, Ctrip.com International Ltd, annoncerede onsdag købet af den Skotland-baserede rejsesøgemaskine, Skyscanner Holdings Ltd, for ca 1,74 milliarder USD.
Skyscanner, der tilbyder rejsesøgninger på over 30 sprog, har 60 millioner månedlige aktive brugere, og gør det muligt for brugerne at sammenligne flybilletter, hoteller og biludlejning.
Transaktionen forventes at være afsluttet ved udgangen af 2016 med Skyscanners nuværende ledelse, der kommer til at fungere selvstændigt, som en del af Ctrip, i henhold til købsaftalen, rapporterede 163 News.
Liang Jian Zhang, medstifter og bestyrelsesformand for Ctrip, sagde, at overtagelsen vil "styrke de langsigtede vækstmuligheder for begge selskaber", og at "Ctrip vil udnytte sin erfaring, teknologi og booking kapaciteter til Skyscanners".
Ctrip, der blev dannet i 1999 og opført i NASDAQ i 2003, er en af Kinas førende online rejseudbydere, der omfatter reservation af overnatning, transport billettering, pakke-ture og rejsestyring for virksomheder.
Ctrip har været delvis ejet af den kinesiske søgemaskine-gigant Baidu, siden de fusionerede med et andet online rejsebureau, Qunar, sidste år.