Kina lancerede en alvorlig protest mandag, efter den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, åbent satte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at USA overholder "Ét Kina-politikken".
Trump sagde, da han tale med Fox News søndag, at mens han forstår "Ét Kina-politikken", der handler om, at Taiwan officielt betragtes som en del af Kina,, så bør USA kun acceptere det, hvis de får noget til gengæld fra Beijing, såsom en slags handelsaftale.
"Jeg ved ikke, hvorfor vi er tvunget til at være bundet af en "Ét Kina-politik", sagde han. "Medmindre vi laver en aftale med Kina, der handler om andre ting".
Som svar opfordrede Kinas udenrigsministerium USA til at holde sig til princippet, og træde varsomt omkring Taiwan-spørgsmålet, under en rutinemæssig pressekonference mandag eftermiddag.
Talsmand Geng Shuang, advarede om, at ethver brud på "Ét Kina-politikken, der har været grundlaget for Kinas og USAs politiske relationer siden Nixon administrationen, ville udelukke bilaterale bånd.
Episoden er den anden på mindre end to uger, hvor Trump har brudt årtiers lang protokol i sit lands forhold til Kina, hvilket begyndte med hans telefonsamtale med Taiwans leder, Tsai Ing-wen; den første mellem en amerikansk præsident og en taiwansk leder siden 1979.