Kinas handelsministerium lancerede mandag tvistbilæggelsesforhandlinger ved Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod USAs og EUs afvisning af at acceptere Kina som en markedsøkonomi.
Talsmanden for ministeriet oplyste, at klagen kommer, efter Kina gentagne gange i god tro har appelleret til USA og EU, rapporterede Xinhua News Agency.
I henhold til Kinas optagelse i WTO burde landets status, som et land uden markedsøkonomi, være udløbet d. 11 december, 2016, 15 år efter landets indtræden i organisationen.
USA og EU har gentagne gange hævdet, at skiftet fra et land med non-marked status til et land med markedsøkonomi ikke skete automatisk, og at de kinesiske virksomheder stadig havde urimelige fordele skabt af statsejede virksomheder, tilskud og regelmæssig statsintervention.
USA og EU vil, ved ikke at anerkende Kinas status, kunne fortsætte deres metode med at bruge tredjelandes priser til at vurdere, hvorvidt den kinesiske eksport er under markedsværdien, hvilket er den praksis, som generelt fører til antidumpings-krav mod Kina.
Den 9. december blev Japan det seneste land, der afviste Kinas status som en markedsøkonomi, en holdning Kina indrømmede, de på det stærkeste opponerede imod.
The Wall Street Journal rapporterer, at så mange som 41 undersøgelser fandt sted, vedrørende de kinesiske stålpriser, igangsat af 16 nationer og regioner i de første 11 måneder af 2016, en stigning på 24 procent fra 2015.