Kina vil hente en bid af månen til november

Kina vil sende den automatiserede Chang’e-5-sonde på mission til månen i november 2017, lyder det i en officiel erklæring.

Den 8,2 tons tunge sonde skal have prøver med fra månen. Hvis det lykkes, er det første gang siden Sovjetunioens Luna24-mission i 1976.

Chang’e-5 skal sendes afsted med en Long March 5-raket fra Wenchang Satellitopsendingscenter på øen Hainan.

Missionen vil gøre brug af kompleks teknologi og teknikker, som også vil kunne bruges på kinesernes kommende rummissioner. I 2030 vil kineserne hente prøver fra Mars, og de vil i fremtiden også sende mennesker til månen.

”Månesonden består af fire dele: en orbiter, et returmodul, et opstigningsmodul og et landingsmodul,” forklarer en af Kinas ledende rumforskere Ye Peijian det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Efter planen skal landingsmodulet foretage en blød landing på månen. Her skal der så bores efter- og indsamles prøver, hvorefter opstigningsmodulet og orbiteren skal sammenkobles automatisk i kredsløb om månen, 380.000 km fra jorden.

Orbiteren vil så finde ind i en bane med kurs hjemad. Tættere på jorden, vil returmodulet frigøre sig fra orbiteren og foretage et såkaldt atmosfærisk 'skip' reentry' i høj hastighed.

Modulet vil – ligesom den bemandende Shenzhou-mission – lande i Siziwang Banner i Indre Mongoliet, og prøverne vil straks blive transporteret videre til laboratoriet.

"Når prøverne er kommet tilbage, kan vi straks gå i gang med at analysere dem,” sagde Ouyang Ziyuan, kosmokemiker og videnskabelig leder af Kinas Måneudforskningsprojekt, til pressen i oktober.

Kina har ikke fortalt, hvor mange og store prøver, der efter planen skal hentes med fra månen. Chang’e-5’s landingsplads på månen er efter sigende valgt, selv om koordinaterne endnu ikke er offentliggjort.

Hvor lang tid missionen skal vare er endnu uvist, men efter alt at dømme, skal opgaverne på månens overflade kunne klares i løbet af en månedag. Det svarer til cirka 14 dage her på jorden.
Kredsløb – landing – hjemkomst

Chang’e-5 er tredje del af kineserne plan om først at komme i kredsløb om månen, derefter lande og køre rundt på månen og til sidst indsamle prøver fra månens overflade.

Chang'e-1 og -2 kom i kredsløb og kortlagde månen i henholdsvis 2007 og 2010. Chang'e-3 foretog en blød landing i december 2013 og satte et landingsmodul og månekøretøjet Yutu (”Jadekaninen”) på overfladen.

Tredje fase af den store plan – at indsamle prøver fra månen – kan nu nås takket være udviklingen af den store og robuste Long March 5-raket, som fik sin (dramatiske) debut i november.
 
Den nye raket fordobler den nyttelast, som Kina kan sende ud i rummet. Dermed er Kinas visioner om en mission til Mars og en stor, modulær rumstation kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.