En drage var skyld i at trafikken til og fra Zhengzhou Lufthavn i Henanprovinsen måtte indstilles torsdag aften.
Medarbejdere så en drage med knækket snor (link på kinesisk) på himlen over lufthavnen ved sekstiden om aftenen, lokal tid, og alle fly måtte vente til dragen var hentet ned.
Politiet forsøger nu at finde dragens ejer, som kan risikere at få en bøde på op til 100.000 kroner for at krænke lufthavnens luftrum – officielt kaldet ”obstacle-free zone” (OFZ).
Det sker ikke særlig tit, at drager forstyrrer flytrafikken, men i Kina har der været flere tilfælde af, at droner flyver for tæt på lufthavne og fly.