Beijings sidste kulkraftværk indstillede lørdag driften.
Hovedstaden bliver dermed den første kinesiske by helt fri for kulkraft, fortæller det statslige nyhedsbureau Xinhua (på kinesisk).
Beijing, og andre kinesiske storbyer, er hårdt plaget af luftforurening. Udfasningen af kulkraft er en del af den større plan, der skal gøre himlen over Kina blå igen.
Med lukningen af kraftværkets fem kuldrevne enheder, vil kulforbruget kunne reduceres med næsten 1,8 ton om året. Udledningen af svovldioxid, kvælstofoxider og støvpartikler mindskes med henholdsvis 91 ton, 2,9 millioner ton og 1,1 millioner ton.
De resterende enheder af kraftværket i Chaoyang-distriktet i Beijing, producerer strøm ved hjælp af gas.
En kuldreven enhed vil fortsat blive vedligeholdt, så den kan bruges i nødstilfælde.
Siden de blev taget i brug i 1999, har kraftværkets kuldrevne enheder, ifølge The Paper (på kinesisk), genereret 82 milliarder kilowatttimer – eller hvad der svarer til 10 procent af byens totale elektricitetskapacitet i 2016. 
 英语
英语 日语
日语 韩语
韩语 法语
法语 德语
德语 西班牙语
西班牙语 意大利语
意大利语 阿拉伯语
阿拉伯语 葡萄牙语
葡萄牙语 越南语
越南语 俄语
俄语 芬兰语
芬兰语 泰语
泰语 对外汉语
对外汉语