Det blev i dag officielt bekræftet, at præsident Xi Jinping vil mødes med sin amerikanske kollega Donald Trump i næste måned.
Talsmand for Kinas udenrigsministerium, Lu Kang, meddelte på ministeriets torsdagspressemøde, at de to statsoverhover skal mødes fra den 6. til den 7. april på feriestedet Mar-a-Lago i Florida, fortæller Huanqiu News (på kinesisk).
Mar-a-Lago er et privat luksusferiekompleks, ejet af præsident Trump. Han kalder det selv sit ”Hvide Hus i Syden” og ynder at byde udenlandske politiker, forretningsfolk og andre vigtige gæster på besøg. Kritikere mener dog, at han bruger det luksuriøse feriested lige lovlig meget, og at andre velhavende gæster har for let – uregistreret – adgang til præsidenten, når han er i Mar-a-Lago-
Forud for besøget i USA, vil Xi Jingping først tage tre dage til Finland, fra den 4. til den 6. april.