丹麦语新闻阅读 Kina føjer Arktis til ny Silkevej

Kina udvider sit ambitiøse Silkevejsprojekt ved også at inkludere en arktisk søvej til Europa. Kineserne viser dermed deres store interesse for regionen omkring Nordpolen.

Den arktiske rute bliver for første gang nævnt som en del af Kinas ”Et Bælte, Én Vej”-initiativ i et dokument, som den kinesiske regering udgav tirsdag.

Initiativet, som den kinesiske præsident Xi Jinping har kaldt ”århundredets projekt”, skal sætte gang i den internationale handel. Det sker gennem investeringer til over 6 milliarder danske kroner i havne, jernbaner og anden infrastruktur, som forbinder Asien med Europa og Afrika via både land og vand.

Det nye dokument med titlen ”Vision for Maritimt Samarbejde under Bælte- og Vejinitiativet” opstiller en række prioriteter for opbygningen af ”Det 21. Århundredes Maritime Silkevej” – et af de to ben, som den store udviklingsplan går på.

Visionen går ud på, at Kina vil bygge tre ”blå økonomiske passager”. Den første er søpassagen fra Kina til Afrika og Middelhavet, der vil løbe vestpå via Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean. Den anden blå passage vil føre fra Kina til Oceanien og det sydlige Stillehav. Den løber sydpå gennem Det Sydkinesiske hav til Stillehavet.

Dokumentet tegner desuden konturerne af en tredje økonomisk søpassage, ”til Europa via Ishavet”, uden at gå yderligere i detaljer med ruten. Det nævnes dog, at Kina er villig til at indgå i et bredt og inkluderende samarbejde med lande langs den maritime Silkevej.

I Arktis håber Kina på at få adgang til at forske i navigationsruter og klima- og miljøforandringer i regionen og til at udforske potentielle ressourcer. Det står alt sammen i dokumentet, hvor man også kan finde en opfordring til kinesiske virksomheder om at bruge den arktiske rute kommercielt og en erklæring om, at Kina vil deltage aktivt i begivenheder arrangeret af internationale organisationer, der har med Arktis at gøre.
Økonomisk og strategisk betydning

Kina har ingen kyststrækning i Arktis. Alligevel har landet vist stor interesse for udforskning og udvikling af området, og Kina har haft permanent status som observatør i Arktisk Råd siden 2013.

Professor Wang Yiwei fra Renmin-universitetet i Beijing siger til gbtimes, at Arktis har stor økonomisk, miljømæssig og strategisk betydning for Kina. Kineserne vil derfor meget gerne være med til at lave reglerne for regionen. Det samme vil Europa, Rusland og USA.

Wang lægger vægt på, at efterhånden som Nordøstpassagen bliver tilgængelig på af global opvarmning og dertil hørende smeltende havis, bliver afstanden mellem Kina og Europa en tredjedel kortere. Mulighederne er mange, hvis Nordøstpassagen bliver en holdbar shippingrute mellem Shanghai og Rotterdam.

”Idéen om den arktiske passage handler også om nye videnskabelige ekspeditioner og nye økonomiske muligheder inden for for eksempel metanhydrat, nye energiressourcer, nye arter, økologi, vand- og miljøbeskyttelse og klimaforandringer – en masse konnotationer af det 21. århundrede. Kina vil have noget at skulle have sagt på alle disse områder,” mener professoren.

Arktis gemmer på 13 procent af verdens uopdagede olieressourcer og en tredjedel af verdens uopdagede naturgasressourcer, lyder vurderingen i en flittigt citeret rapport fra USA’s geologiske undersøgelsesinstitut (pdf).
Spillet om Arktis

Kina har i løbet af de seneste måneder øget samarbejdet med de arktiske lande i et forsøg på at sikre sig øget indflydelse i områdets udvikling.

Præsident Xi kom på statsbesøg i Finland i april og fortsatte derefter til USA, hvor han mødtes med Donald Trump. På tilbagevejen stoppede han i Alaska. Få dage efter bød han Norges statsminister Erna Solberg velkommen til Beijing, nu da de to lande igen er på talefod efter en seksårig diplomatisk krise udløst af, at Norge gav den kinesiske dissident Liu Xiaobo Nobels Fredspris.

I maj var det så den danske statsministers tur til at besøge Kina, og senere på måneden rejste en højtstående kinesisk delegation til Island.

Efter sit visit i Finland, udtalte Xi, at de to lande vil arbejde sammen for at få mest muligt ud af, at Finland netop har overtaget det roterende formandskab for Arktisk Råd – en post, landet vil besidde de næste to år.

Det er kun de otte egentlige medlemmer af rådet – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA – der har stemmeret. Men Kinas observatørstatus giver landet indflydelse i Arktisk Råds arbejdsgrupper.

Hvordan skal balancen mellem beskyttelse og udvikling i Arktis være? Det er et af hovedspørgsmålene for regionen, og det er et spørgsmål, som også er tæt knyttet til strategiske overvejelser, forklarer professor Wang.

”Europa har introduceret et nyt grønt transportkoncept, så Europa vil sætte barren højt for kinesiske skibe i den arktiske passage,” siger han.

”Derfor vil Kina samarbejde tæt med Rusland i et forsøg på at præge formuleringen af de nye regler og standarder. USA og Canada vil selvfølgelig også blande sig.”

Tiden vil vise, hvordan spillet om Arktis vil falde ud, men Kina har i hvert fald forhøjet sin indsats ved at udvide Bælte- og Vej-initiativet til regionen.