英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

丹麦语新闻阅读 Populær Kronprins på rundtur i Kina

时间:2017-10-10来源:互联网 
核心提示:Populær Kronprins på rundtur i Kina
(单词翻译:双击或拖选)
Fra den 23. til den 26. september er Kronprins Frederik i Kina. Forskning, uddannelse og turisme er i fokus på turen, hvor også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er med.

Danmarks kommende konge er populær i Kina netop nu. Han var nemlig for nylig med i det meget populære kinesiske rejsereality-program ”Sisters on Trip”. Showet handler om syv kinesiske kendissers rejser rundt om i verden, og i København kom selveste Kronprinsen cyklende for at servere østers direkte fra den ladcykel, som han bruger til at køre sine tvillinger i skole.

De unge piger, der lørdag var mødt op i Beijing for at se Hans Kongelige Højhed i levende live, blev ikke skuffede. ”Han er meget flot!” udbrød en af dem ifølge TV2.

De tre første dage tilbringer Hans Kongelige Højhed i hovedstaden Beijing. Lørdag åbnede han blandt andet en udstilling om restaureringen af kronprinsparrets hjem, Frederik VIII’s Palæ, i Det Danske Kulturcenter, oplyser Kongehuset.

Søndag stod i læringens – og legens – tegn på Tsinghua Universitet. Her åbnede Kronprinsen et seminar på med titlen med fokus på innovation, kreativitet og livslang læring, hvor også LEGO Fonden var med. Netop LEGO Fonden har også været med til at udvikle Tsinghua Life Long Learning Lab, som Kronprins Frederik fik lov at kigge nærmere på. ”Det er funderet i dansk undervisning og den frie leg, som vi nyder godt af i Danmark,” forklarer Kronprinsen til TV2 efter besøget på læringslaboratoriet.

I dag deltager Kronprins Frederik i indvielse af Industriens Fonds Hus, der skal huse universitetssamarbejdet Sino-Danish Center for Research and Education. Det var Dronning Margrethe, der i 2014 tog det første spadestik til bygningen, som hendes førstefødte i dag officielt åbner. Som en del af indvielsen af det dansk-kinesiske universitetssamarbejde, løber Kronprinsen, sammen med studerende fra centret, en tur på Den Kinesiske Mur.

I morgen rejser Kronprinsen sydpå, hvor han blandt andet skal deltage i ”Denmark Days”. Den danske turismebranches fremstød i den store sydkinesiske by Guangzhou er en del af det dansk-kinesiske turismeår 2017, som Kronprins Frederik i øvrigt er protektor for.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表