英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

丹麦语新闻阅读 Kinesisk fragtskib når Danmark via sørute gennem Arktis

时间:2017-10-10来源:互联网 
核心提示:Kinesisk fragtskib når Danmark via sørute gennem Arktis
(单词翻译:双击或拖选)
Et kinesisk fragtskib er ankommet til Danmark efter at have sejlet gennem Ishavet. Kineserne håber at gøre ruten til en ”is-silkevej” for handel mellem Kina og Europa.

Skibet Tianjian anløb Esbjerg Havn lørdag den 23. september efter at have tilbagelagt 7668 sømil på 24 dage, fortæller Kinas statslige nyhedsbureau, Xinhua.

Tianjian sejlede af sted fra Lianyuangang Havn i Nordøstkina den 31. august med en last på i alt 36.000 ton bestående blandt andet af tunnelmaskiner der skulle til Rusland og vindmølleudstyr til Danmark.

Skibet sejlede gennem Det Gule Hav, Koreastrædet, Det Japanske Hav, Det Okhotske Hav og det nordlige Stillehav, før det nåede Beringstrædet og tog fat på strækningen gennem Ishavet den 11. september, da det nåede Tjuktjerhavet.

Tianjian fra det statsejede kinesiske rederi Cosco er, ifølge Xinhua, det tredje af i alt seks fragtskibe, der, som led i Kinas handelsinitiativ, ”Et Bælte, Én Vej”, vil sejle igennem Nordøstpassagen i Ishavet til Europa i år.

”Et Bælte, Én Vej”-initiativet, også kaldet ”den nye Silkevej”, som den kinesiske præsident Xi Jinping introducerede i 2014, har til formål at styrke handel og kommunikation mellem landene langs den gamle Silkevejs handelsrute fra Asien til Europa og Afrika.
Arktisk fragt

Den kinesiske regering tilføjede officielt den arktiske sørute til den nye Silkevej i juni, som en af tre ”blå økonomiske passager,” der forbinder Kina med Europa, Afrika og det sydlige Stillehav.

I juli sagde præsident Xi, at Kina og Rusland bør samarbejde om en nordlig søvej, den såkaldte ”is-silkevej”.

Kina har ikke en kyststrækning i Arktis, men landet viser i stadig højere grad interesse for områdets store naturressourcer som forventes at blive tilgængelige i takt med at den globale opvarmning får isen til at smelte. 

Over 90 procent af Kinas eksport bliver transporteret ad søvejen, så landet er konstant på udkig efter alternativer til at sejle gennem Suezkanalen, hvorved turen fra Kina til Europa varer omkring 37 dage.

”Nordøstpassagen er kortere, tager kortere tid og ruten er forholdsvis tom. Vi behøver heller ikke at bekymre os om pirater,” forklarer Tianjians kaptajn, Shen Jianxin, forud for turen.

Statsejede Cosco var det første rederi i verden, der sendte et containerskib gennem Nordøstpassagen i 2013. Sidste år sejlede rederiet rekordmange skibe, nemlig fem, via ruten. I alt tog 19 fartøjer hele turen fra Asien til Europa eller omvendt i 2016.

Det kan dog stadig tage flere årtier, inden den arktiske handelsrute for alvor bliver en konkurrent til ruten gennem Suezkanalen, som 17.483 skibe tog i 2015.

Kina har også undersøgt mulighederne for at bruge Nordvestpassagen, som forbinder Atlanterhavet og Stillehavet langs Canadas kyst.

I sidste måned gennemførte isbryderen Xuelong, som det første kinesiske fartøj, rejsen gennem passagen.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表