En stor meteor lyste i nat midefterårshimlen op i Sydvestkina. Det lykkedes en del kinesere at fange ildkuglen på film.
Meteoren trængte ind i jordens atmosfære i går aftes, omkring klokken 20, lokal tid (klokken 14 i Danmark) med forventede meteoritnedslag i og i nærheden af Shangri-La i Yunnanprovinsen.
Kineserne fejrede i går midefterårsfestivalen - også kaldet månefestivalen. Det betød at mange mennesker var gået udendørs for at nyde synet af fuldmånen. Det betød også, at chancen for, at det spektakulære men flygtige himmelfænomenet blev filmet.
NASA fortæller, at nattehimlens begivenhed havde en kraft, der kan måle sig med kraften fra 540 ton af sprængstoffet trotyl.
Det, kineserne så på gårsdagens himmel, kaldes bolider eller ildkugler. Det er store og lysende meteorer, som også kan eksplodere i jordens atmosfære.
Mindre meteorer – stjerneskud – er små sten eller støv, som for eksempel kometer kan efterlade på deres bane. Større begivenheder, som den i går, kan opstå, når asteroider eller kometer trænger ind i atsmosfæren.