丹麦语新闻阅读 扶贫英雄：每天做一个简单的生意

Everyday Hero fortæller en sand historie om Guo Jian Nan, eller Brother Nan som han ofte bliver kaldt, en ingeniør sendt ud for at evaluere opbyggelsen af en fabrik i en lille landsby som er blevet ødelagt af en tyfon, som del af fattigdomsbekæmpelsesprogrammet. Han ender med at hjælpe indbyggerne i landsbyen over de næste to år, hvilket nogle gange er på bekostning af sin familie og egne interesser.
 
Historier om virkelig mennesker og hændelser, som er gået ud over grænserne for at hjælpe andre, kommer nogle gange til at portrættere disse ’hverdags helte’ som helte, og ikke som et komplekst individ som ligger bag hvilken som helst menneskelig fortælling. Everyday Hero prøver ikke at undgå denne fælde, men dykker på hoved direkte ned i den.
 
Brother Nan går essentielt fra at være en oprigtig godhjertet og tålmodig mand, til at være en mand af ubegrænset godhed og tålmodighed. Hans største karakterfejl er at han er for ivrig efter at hjælpe folk, som nogle gange fører til frustrationer fra hans datter og syge kone, men de er altid hurtige til at tilgive.
 
Andre problemer som bliver kastet mod Brother Nan bliver hurtigt løst uden megen anstrengelse. Hurtigt inde i filmen bliver han anklaget for at have taget imod bestikkelse grunden en misforståelse. Men de problemer som kunne være kommet, bliver vasket væk i samme scene og problematikken kommer ikke frem igen.
 
Det virker som om at denne film er bange for at tage nogen som helst form for risici. Faktum er at tre instruktører bliver krediteret – Zheng Hua, Pan Jun og Micheal Wang – kan have noget med det at gøre, siden det virker som om at filmen er blevet indspillet til en komite. Plottet, såsom de førnævnte bestikkelsesbeskyldninger, kommer frem og forsvinder meget hurtigt igen. Dette er mest indlysende i filmens overraskende tragiske, dog åbenbart sandt for livet, slutning som mest af alt efterlader seeren forvirret.
 
Der er også en undertone af at filmen er blevet lavet som en reklame for virksomhedens interesse, med karakterer der siger unaturlige ting såsom ”det er karismaen ved en stor virksomhed” og ved at kalde den eneste rige person i en ødelagt landsby fyldt med ekstrem fattigdom for ”en pioner for fremgang.”
 
Everyday Hero virker til at undgå at bruge tid på de egentlig fattige mennesker i landsbyen, og viser kun fordelen ved denne store virksomhed. Filmen fokuserer i stedet på de sentimentale historier fra et barn med dårlig syn og en stum mor som opfostrer gæs, hvis problemer selvfølgelig kan løses uden al for megen anstrengelse, eller med et kæmpe aktieudbytte i forhold til moren
 
Teknisk set er filmen ret solid, hvis ikke ordinær. Filmfotograf He Yong Jian fylder filmen med flotte kompositioner og giver Everyday Hero den eneste personlig som den har.
 
Skuespillerne kan heller ikke få skylden for filmens problemer. Zhao Zhong Hua, der er landsbyens en anelse excentriske borgmester, er den mest mindeværdige karakter. Sung Hong Tao, som også var med til at producere filmen, giver et rart indtryk til den alt-for-gode Bother Nan, selvom han ikke får mange chancer for at vise sine talenter.
 
Fattigdomsbekæmpelse er i sig selv en indbringende forretning, og en film som udforsker emnet og de mange problemer der følger ville være fascinerende at se. Desværre leverer Everyday Hero ikke det, men i stedet en simple film som er bange for at gøre noget spændende, og som et resultat deraf, ender med at blive en poleret skygge af meningsløshed.