Kinas planer for rumprogrammet i 2017

Kina har taget fat på sit hidtil mest hektiske år i rummet. Kineserne fortsætter forberedelserne til en stor rumstation, de vil hente en bid af månen og sigter desuden efter at sætte national rekord i opsendinger.

Kinas rumprogram er langt fra gennemsigtigt. De fleste rumopsendinger bliver først offentligt annonceret efter at de er gennemført. gbtimes følger dog det kinesiske rumprogram tæt, og vi kan derfor give nogle kvalificerede fingerpeg om, hvad kinesernes plan for rummet er i 2017.

2016 var et stort år for Kina. Med 23 opsendinger satte kineserne rekord, de stod bag to bemandede rummissioner, Tiangong-2 og Shenzhou-11, to enorme nye raketter fik deres debut, og banebrydende rumforskning blev præsenteret. 2017 bliver dog endnu vildere!
 
China Aerospace Corporation, som står for størstedelen af Kinas rumprogram, har planlagt mindst 28 opsendinger i år. Den kinesiske stats missilproducent CASIC vil desuden stå bag en række opsendinger med solidt brændstof, som del af en plan om at komme ind på markedet for satellitopsendinger.

Kina har allerede opsendt tre rumraketter i år. Den første af årets to vigtigste missioner – Tianzhou-1 – skal dog efter planen finde sted i næste måned.
Tianzhou-1

Kina vil tage endnu et vigtigt skridt hen imod opbygningen af en rumstation, når landet opsender Tianzhou-1. Rumfartøjet vil få til opgave at transportere brændstof til den kommende kinesiske rumstation og mad og andre nødvendigheder til de astronauter, der kommer til at opholde sig der.
 
Tianzhou-1 vil blive opsendt fra det nye satellitopsendingscenter i Wenchang på landets anden Long March 7-bæreraket, og når den er i kredsløb skal den sammenkobles med Tiangong-2. Missionen går først og fremmest ud på at teste teknologier til genoptankning med flydende drivmiddel i mikrotyngdekraft. Missionen vil blive live-streamet.

Prøve med fra månen

Årets anden hovedbegivenhed er opsendingen af sonden Chang’e-5 til månen. Det er en kompleks mission, der går ud på at opsamle to kilo prøver fra månens overflade og tage dem med tilbage til jorden. Hvis det lykkes, er det første gang siden Sovjetunioens Luna24-mission i 1976.

Opsendingen er planlagt til at finde sted i november på Kinas nyeste og langt største raket, Long March 5. Månesonden består af fire dele: en orbiter, et returmodul, et opstigningsmodul og et landingsmodul.

Missionen vil gøre brug af kompleks teknologi og teknikker, som også vil kunne bruges på kinesernes kommende rummissioner. I 2030 vil kineserne hente prøver fra Mars, og de vil i fremtiden også sende mennesker til månen.

Det forventes, at affyringen fra Wenchang vil kunne følges live på nettet og af turister på stedet.

Med Chang’e-5 tager Kina fat på tredje del af sin plan for efterforskning af månen, som første gang blev fremlagt i de tidlige 1990’ere og godkendt i 2004. Planen går ud på at komme i kredsløb om-, så lande på-, og siden hente prøver med fra månen.

Forud for Chang’e-5 har orbiterne Chang’e-1 og 2 og landingsmodulet Chang’e-3 og køretøjet Yutu også været i rummet som del af måneplanen.

Rumforskning

I løbet af det seneste halvandet år har Kina opsendt tre banebrydende rumforskningsmissioner: DAMPE-sonden, der skal udforske mørkt stof, mikrotyngdekraftssonden Shijian-10 og kvantefysiksatellitten QUESS.

Den sidste af en sending på fire vil være røntgensatellitten HXMT, som – efter gentagne forsinkelser – forventes at blive sendt af sted omkring juni.

HXMT skal opsamle røntgenstråler for at studere sorte huller og neutronstjerner, finde nye kilder til røntgenstråling og skabe et superpræcist kort over himlens hårde røntgenstråling. Den vil også kunne opdage gammastråleudbrud.

Nye raketter og satellitter

Long March 5 vil efter sin dramatiske debut, hvor affyringen på grund af tekniske fejl blev udskudt flere gange, blive opsendt for anden gang til sommer, forud for Chang’e-5-missionen, og året ud vil Kina sende forskellige spændende raketter og satellitter til vejrs.

En del af satellitterne vil også have relativt jordnære formål, såsom katastrofevarsel, byplanlægning, vejrprognoser, vandressourceevaluering, landbrug og meget mere.

Kina fortsætter også arbejdet med at udvikle sin egen version af USA’s GPS-system, Beidou.

Landet har ikke en offentlig liste over opsendinger, men sider som Spaceflight101 har opdaterede lister over internationale rummissioner.

På gbtimes’ engelske side, kan du desuden finde en endnu mere detaljeret artikel om de mange opsendinger og begivenheder i Kinas rumprogram i 2017.

Hvordan skal Kinas rumplaner tolkes?

Kinas allerede omfattende rumprogram vokser og forsøger at give landets infrastrukturelle, kommunikationsmæssige, sociale, økonomiske og teknologiske udvikling et skub fremad. Rumprogrammet giver også landet en plads på den internationale scene, når det gælder bemandet rumfart, interplanetariske missioner og rumforskning.

Ved blandt andet rumprogrammets hjælp, håber de kinesiske ledere, at landet kommer til at fremstå teknologisk veludviklet og værende i stand til at samarbejde med andre lande.

Som andre store rumprogrammer, har også det kinesiske en militær betydning. Med Beidu vil Kina for eksempel få en kanal til sikker kommunikation og våbenstyring.
 
Den militære dimension giver anledning til mange spørgsmål og bekymringer i forbindelse med målet for det kinesiske rumprogram. Enhver test af anti-satellit-teknologi, som Kina før har foretaget, vil for eksempel være en velbevogtet hemmelighed.

Det kan meget vel være, at Kina igen i år vil stå bag flere opsendinger end Rusland, og rivalerne i Asien - Indien og Japan - sakker allerede langt bagud i forhold til Kina. Beijing er dog langt fra at dominere rummet. Landets teknologi er stadig underudviklet i forhold til især USA, som stadig er nummer et i rummet. Landet har stadig, uden sammenligning, verdens største militære- og civile rumbudgetter, og det har derudover fået en blomstrende og ambitiøs privat rumsektor.

Kina viser dog tydelige tegn på selvstændige luftfartsinnovationer og – evner, en langsigtet vision og stort engagement i bemandet rumfart. Landet satser mere og mere på rumforskning og har ambitioner om udforskning af månen og planeterne. Desuden ser Kina ud til at have en klar forståelse af de mangesidede effekter som udforskningen af rummet kan have på landets udvikling.

Kalender for Kinas rumprogram 2017

April: Tianzhou-1 (dato endnu ikke offentliggjort); Shijian 13 (dato endnu ikke offentliggjort); National Rumdag (d. 24.)
Juni: Shijian-18; HXMT (endnu ikke bekræftet)
Juli: Beidou-3M1, Beidou-3M2
August: Zangheng-1 (CSES)
September: Beidou-3M3; Beidou-3M4; Zhongxing-6C; Gaofen-5
Oktober: Fire 'Tianyi' satellitter; Beidou-3M5, Beidou-3M6,
November: Chang’e-5
December: Beidou-3M7, Beidou-3M8; GaoJing-3 & -4;​ Beidou-2G8;

Endnu ikke offentliggjorte/mulige missioner: VRSS-2; Alcomsat-1; SaudiSAT-5B; Fengyun-3D​; ​Gaofen-6​; Ministar-1; Shaonian Weixing; ​​Fengyun-2H; Jilin-2 & 3; Luojia-1; Changguang-1; Yaogan 31, Yaogan 32.

Allerede opsendt:
1. TJS-2 - Long March 3B; Satellitopsendingscentret Xichang
2. Kuaizhou-1A  - Satellitopsendingscentret Jiuquan
3. Tiankun-1 - Kaituo(zhe)-2 - Satellitopsendingscentret Jiuquan