英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

Microsoft klar med særlig udgave af Windows 10 til Kinas regering

时间:2017-05-09来源:互联网 
核心提示:Microsoft klar med særlig udgave af Windows 10 til Kinas regering
(单词翻译:双击或拖选)
En særlig udgave af Microsofts styresystem Windows 10, designet specielt til kinesiske myndigheder og statsejede virksomheder, er nu klar til at komme på markedet.

Alain Crozier, direktør for Microsoft i Kina, fortæller mandag at en udgave af Windows 10, der skulle være sikker nok til regeringen, er færdigudviklet og allerede er blevet testet af tre store erhvervskunder.

”Vi har arbejdet meget på at gøre systemet sikkert og kontrollerbart. Vi er nu klar til at betjene markedet,” siger Crozier til China Daily.

De kinesiske myndigheder er bekymrede for, at rent amerikansk teknologi er usikker – især i kølvandet på whistleblower Edward Snowdens afsløringer af den omfattende digitale overvågning, som amerikanske efterretningstjenester foretager.

Den særlige udgave af Windows 10 er udviklet af virksomheden C&M Information Technologies – grundlagt i 2015 af Microsoft og Kinas statsejede China Electronics Technology Group. Gennem samarbejdet forsøger Microsoft at komme de kinesiske bekymringer i møde.

Den amerikanske virksomhed er fortsat dominerende på det globale marked, men styresystemerne Windows 8 og 10 er i dag ikke godkendt til myndighedsbrug af den kinesiske regering på grund af bekymringer om at især cloud-lagringsfunktionerne giver risiko for informationslæk.
Vigtigt marked

I artiklen i China Daily får vi ikke at vide, hvordan Kina-versionen af Windows 10 er anderledes end den vi andre kan købe og installere på vores computer. Men sidste år fortalte det kinesiske magasin Caixin, at den kinesiske regeringsudgave er udstyret med færre programmer rettet mod private, og at der i stedet er fokuseret ekstra på administrations- og sikkerhedsstyring.

Ifølge officielle kilder steg kinesiske myndigheders indkøb 20 procent til 2,11 billioner kroner i 2015. Det amerikanske markedsanalysefirma International Data Corp forventer desuden, at Kinas kommercielle PC-marked vil stige 2,2 procent i løbet af i år.

De fleste computere på kinesiske regeringskontorer kører stadig på det gamle styresystem Windows XP, og Beijing ved, at det er på høje tid at skifte til noget mere sikkert.

Udover den særlige udgave af Windows 10, benytter regeringen også styresystemet NeoKylin, en kinesisk Linux-version, som blandt andet er at finde på supercomputeren Tianhe-1 og som er installeret på over 40 procent af de computere som den amerikanske producent Dell sælger i Kina.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表