英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

Danmark indgår historisk pølseaftale med Kina

时间:2017-06-28来源:互联网 
核心提示:Danmark indgår historisk pølseaftale med Kina
(单词翻译:双击或拖选)
Danmarks statsminister, fødevareminister og sundhedsminister underskrev i dag en række aftaler i Beijing.

Den danske delegation, under ledelses af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), indledte sit tre dage lange besøg i Kina i Chengdu i går. Her mødte statsministeren de to pandaer, der til næste år skal flytte ind i Zoologisk Have i København. Her fik han også fornøjelsen af at holde en babypanda.

Dagen i dag handlede om politik og forretning. Statsministeren fik en statelig velkomst foran Folkets Store Hal i hovedstaden Beijing, hvor hans kinesiske kollega Li Keqiang tog imod - akkompagneret af hornorkester og kanonsalut.

De to statsministre holdt derefter et møde, hvor Løkke blandt andet inviterede Li til København.

Miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren og en række virksomhedsledere og erhvervsorganisationer gør statsministeren selskab i Kina. En stribe aftaler om øget samarbejde mellem Kina og Danmark blev underskrevet ved dagens officielle ceremoni.

Blandt dem er en aftale om eksport af varmebehandlet dansk kød til Kina, som har været mange år undervejs.

”Det er en stor aftale, som vi i dag har underskrevet i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads. Snart er gode danske spegepølser, røde pølser og skinkekød på vej til Kina, hvilket er vigtigt for både eksportindtægter og arbejdspladser i Danmark. Jeg ved, at fødeerhvervet er meget begejstrede for de nye muligheder, og det er jeg også,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), ifølge Maskinbladet.

Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup, kalder aftalen historisk.

"Et forsigtigt estimat lyder, at vi kommer til at kunne eksportere for 250 mio. kroner årligt som følge af denne aftale. Men når vi ser på, hvor meget kineserne har fået øjnene op for danske fødevarer de seneste år, så kan der sagtens ligge et langt større potentiale og vente på sig,"siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

Danske økologer klapper ligeledes i hænderne. Fødevareministeren underskrev nemlig også en certificeringsaftale, der vil gøre det mindre bøvlet at eksportere danske økovarer til Kina.

Blandt de mange andre aftaler, der i dag blev underskrevet i Beijing, er også en filmaftale, der vil give danske filmmagere lettere adgang til det store kinesiske publikum, skriver Berlingske.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(1)
100%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表