丹麦语新闻阅读 Mars, Ganymedes, Uranus og asteroider: Kinas rumforskning frem til 2030 og videre

I løbet af de sidste femten år har det kinesiske rumprogram udviklet bemandede rumrejser, sendt sonder i omløb og også foretaget en blød landing på månen, og man har også påbegyndt sin første rumforskningsmission. Nu sigter landet mod interplanetarisk udforskning.
 
Efter at have oparbejdet bred ekspertise og viden har landet nu rettet fokus mod interplanetarisk udforskning.
 
Ved Global Space Exploration Conference (GLEX 2017) i Beijing i juni fortalte Kina om landets planer og gav yderligere oplysninger om kommende rummissioner.
 
Kinas første uafhængige interplanetariske rumrejse bliver en rejse til og rundt om Mars i 2020. Herefter skal en sonde sendes til forbipasserende asteroider og eventuelt forsøge at tage prøver fra en af de historiske himmellegemer.

Herefter rettes opmærksomheden længere væk. Der er planer om at sende en sonde til Jupiter, med mål om at ankomme i 2036. Fokus er på Ganymedes, en af de førende kandidater til at kunne indeholde liv.
 
Den ambitiøse marsmission indledes omkring år 2030.
 
Foruden tidligere kendte missioner planlægger man også en rejse til Uranus, dette ifølge Zhang Rongqiao, chefingeniør ved CNSA's måneforskning- og rumcenter.
 
Tidslinjen viser, at sonden vil nå is-planeten engang efter 2040, og det er en del af den planetariske udforskning.

Samtidig fortsætter Kina landets planer med bemandede rummissioner, herunder den kinesiske rumstation, hvis konstruktion forventes påbegyndt i 2019, et udvidet måneprogram, der omfatter udforskning af månens poler, og nye rumforskningsmissioner.

Nye oplysninger - Ganymedes

Under en anden præsentation ved GLEX 2017, afholdt af Li Chunlai fra CAS, blev det antydet, at Ganymedes, Jupiters og solsystemets største måne, er udvalgt til yderligere udforskning.
 
Ifølge de tidlige planlægningsstadier er målet at studere himmellegemets atmosfære, topografi, morfologi, tektonik og islagre.

Den store måne er af særlig interesse i søgningen efter liv i vores solsystem, sammen med månen Europa og Saturns Enceladus.
 
Kinas planlagte Marsmission i 2020 bliver efterfulgt af en returrejse i 2030. Det hele afhænger af udviklingen af Long March 9, en raket i samme klasse som Saturn V eller NASAs fremtidige SLS.
 
Rejsen vil kombinere direkte analyser af prøver samt af de prøver, som sendes tilbage til jorden.

Under sin præsentation fortalte Li, at målene for udforskningen var at undersøge solsystemets oprindelse og evolution, at søge efter liv i rummet, samt at føre kinesisk astronomi, rumforskning og teknologi fremad.
 
Dr. Wu Ji, generaldirektør for National Space Science Centre i Beijing, sagde til gbtimes efter sin forelæsning og nye forslag til rummissioner, at Kina skal begynde at bidrage med viden.
 
Forslagene, som omfatter flere fænomener som sorte huller, gravitationsbølger, magnetosfære og selv livet uden for solsystemet, kommer til at hjælpe Kina, sagde Wu.
 
Før dette forventes Kinas næste store rumrejse at være Chang'e-5s mission til månen. Affyringen er planlagt til slutningen af november, men trues af den mislykkede affyring af raketten Long March 5 (Y2) tidligere på måneden.
 
Long March 5 er vigtig for Kinas mere ambitiøse rumplaner.