Ti personer er omkommet og 93 savnes fortsat efter et jordskred i Diexi County i Sichuan-provinsen fredag sidste ugen.
Jordskredet, der bestod af næsten otte millioner kubikmeter sten og mudder, skete klokken 5:45 lokal tid, og begravede landsbyen Xinmo ved foden af bjerget.
Kun et par og deres barn formåede at undslippe ulykken som følge af barnets gråd, der vækkede dem minutter før jordskredet indtraf. Familien påførte sig ingen livstruende skader og blev overført til et lokalt hospital for yderligere behandling.
I skrivende stund deltager over 3.200 redningsfolk i redningsarbejdet, og man har fundet ligene af 10 ofre. Man fortsætter eftersøgningen efter de andre ofre, der stadig er begravet.
Man har sat redningsarbejdet på standby, eftersom man har udsendt advarsler om et nyt jordskred. Mere end 320 beboere i nærliggende landsbyer er blevet evakueret.
Diexi County har været ramt af en tragisk naturkatastrofe før, da mere end 6,800 omkom efter et jordskælv på 7,5 på Richterskalaen tilbage i 1933.