Tyfonen Hato har dræbt 12 personer efter at den gik i land i Zhuhai i Guangdongprovinsen i Sydøstkina onsdag ved middagstid, lokal tid (tidlig morgen i Danmark).
Med en maksimal vindhastighed på omkring 45 meter i sekundet i epicentret, er stormen Kinas største i 2017. Myndighederne udsendte derfor også årets første røde tyfonvarsel (link på kinesisk) – den højeste på en skala med fire trin.
Hato har gjort mest skade i Macau, hvor otte personer har mistet livet og 153 er kommet til skade. I Guangdong er fire mennesker omkommet – to fra Zhuhai og to fra Zhongshan – mens 34 personer i Hongkong er kommet til skade som følge af tyfonens hærgen (link på kinesisk).
Flere end 1000 flyafgange i de berørte områder er aflyst. Over 4000 fiskere langs Fujianprovinsens blev kaldt i havn tirsdag.
I går aftes, lokal tid, tog vindhastigheden af, mens Hato, som nu er nedgraderet til en alvorlig tropisk storm (link på kinesisk), bevægede sig mod vest med kurs mod Vietnam.