英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

丹麦语新闻阅读 Sri Lankas justitsminister fyret for Kina-kritik

时间:2017-09-22来源:互联网 
核心提示:Sri Lankas justitsminister fyret for Kina-kritik
(单词翻译:双击或拖选)
Sri Lankas præsident Maithripala Sirisena har trukket taburetten væk under justitsminister Wijeyadasa Rajapakse, efter at sidstnævnte åbent kritiserede salget af majoritetsaktierne i en af landets havne til Kina.

Det var Rajapakses egne partikammerater fra United National Party (UNP), der opfordrede præsidenten til at fyre ham, oplyser det srilankanske nyhedsmedie Ada Derana. Justitsministerens kritiske bemærkninger om Kina var i strid med regeringens politik, mente UNP.

I juli solgte den srilankanske regering sine majoritetsaktier i to selskaber med forbindelse til Hambatonta Havn til det kinesiske selskab China Merchants Port gennem en 99-års overgivelsesaftale.

Sri Lanka indgik aftalen med Kina, fordi landet havde svært ved at tilbagebetale et lån til netop Kina, ifølge en artikel fra det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP). Lånet var taget for at bygge havneanlægget.

Rajapakse udtalte, at Sri Lanka med salget af Hambatonta-aktierne, solgte ud af sine principper og sagde, at han ville sørge for at få havnen tilbage på srilankanske hænder, fortæller AP.

I sidste uge bad UNP Rajapakse om at trække sine udtalelser tilbage inden den 21. august. Han nægtede dog og fortsatte i stedet sin kritik af regeringens ministre og politik weekenden over.

”Jeg skammer mig over at have været en del af en regering, som var i gang med at frasælge landets rigdomme,” lyder kommentaren fra Rajapakse efter fyringen.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表