Tre skibe fra den kinesiske flåde kommer til København i næste uge.
To kinesiske fregatter og et forsyningsfartøj vil lægge til ved hovedstadens nye krydstogtanlæg, Oceankaj, mandag formiddag. Skibene vil være at finde i København ind til fredag den 29. september.
Under opholdet i Danmark, vil de kinesiske søfolk få mulighed for at opleve lidt dansk kultur og mødes med danske kolleger, oplyser Forsvaret. Besøget i Danmark er led i en længere tur, hvor de kinesiske flådefartøjer blandt andet også besøger Belgien og England, inden igen stævner mod Kina.
Sidste gang kinesiske flådeskibe kom på et lignende besøg i København, var i 2015. Dengang kom besøget i stand i forlængelse af det dansk-kinesiske flådesamarbejde i forbindelse med fjernelse af kemiske våben fra Syrien, samt anti-piraterioperationer ud for Afrikas Horn. Det oplyser Forsvaret, som også kan fortælle, at modtagelsen den gang var særdeles festlig, med syngende og dansende herboende kinesere i folkedragter på kajen.