USA’s præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump landede dag i Beijing og indleder dermed et tre dage langt statsbesøg i landet.
Det er Trumps første besøg i Kina, siden han indtog Det Hvide Hus sidste år. Det er kun anden gang i amerikansk historie, at en præsident tager til Kina inden for sit første år i embedet. Også Trumps forgænger Barack Obama var i Kina inden for sit første præsidentår.
Trump er desuden den første statsleder der kommer på besøg hos Kinas præsident Xi Jinping efter det det kinesiske kommunistpartis 19. nationale kongres, hvor Xi blev genvalgt som partiets leder og fik sit navn og sine idéer skrevet ind i kommunistpartiets principprogram.
De to ledere har ved siden af det officielle statsbesøgsprogram også sat tid af til mere uformelle snakke, skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua (på kinesisk).
Xi og Trump vil fortsætte deres strategiske drøftelser til fremme af bilaterale bånd, som de påbegyndte i Florida i april og ved G20-mødet i Hamborg i juli, lyder det i telegrammet.
Den nordkoreanske atomkrise og økonomiske og handelsanliggender vil helt sikkert være blandt emnerne øverst på dagsordenen.
Ifølge CNN har Trump i en tale til det sydkoreanske parlament opfordret Kina til at isolere Nordkorea.