英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

丹麦语新闻阅读 Lån fra investeringsbank skal gøre Beijings luft renere

时间:2017-12-14来源:互联网 
核心提示:Lån fra investeringsbank skal gøre Beijings luft renere
(单词翻译:双击或拖选)
Den asiatiske infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) offentliggjorde i dag, at den har godkendt et lån på næsten 1,6 milliarder kroner, som skal hjælpe Beijing til at skifte kulfyr ud med gasfyr.

Det er første gang, at banken giver et lån til et kinesisk projekt.
 
Pengene vil gå til et rørnetværk til naturgas, som efter planen skal dække 510 landsbyer og forbinde 217.000 husholdninger i den kinesiske hovedstad, lyder det i en erklæring fra banken.

Projektet skal stå klar i 2021 og forventes at mindske byens kulforbrug med 650.000 ton og CO2-udledningen med 600.000 ton. Det er også håbet, at mængden af atmosfæriske partikler vil blive nedsat med 3.700 ton og at Beijings luft vil blive renest for 1.490 ton svovldioxid årligt.

”Kinas indsats for at reducere landets afhængighed af kul vil forandre liv og forbedre miljøet. Derfor investerer vi i et projekt der flugter med landets ambitiøse plan,” siger AIIB’s formand Jin Liqun.

Jin tilføjer, at den multilaterale udviklingsbank, som har hovedsæde i netop Beijing, utrætteligt vil støtte medlemsstaterne på deres vej mod et bedre klima – med særlig fokus på at nå målene fra Parisaftalen.

28 nordkinesiske byer, heriblandt Beijing, har siden marts været med i et pilotprojekt, der skal afhjælpe den smog, som plejer at indhylle denne del af landet, når der om vinteren bliver fyret op for kulfyrene.

Det er ikke gået helt glat. På grund af mangel på naturgas har en del kinesere måttet fryse, og det har bragt sindene i kog.

De seneste målinger viser til gengæld, at luftkvaliteten er i bedring.

AIIB blev grundlagt på kinesisk initiativ til at finansiere byggeriet af veje, havne, kraftværker og anden infrastruktur i Asien. Danmark er blandt de stiftende medlemmer.
 
Siden åbningen i januar 2016, har AIIB godkendt lån til en værdi af over 29 milliarder kroner til 24 projekter i 12 lande, heriblandt Aserbajdsjan, Indien og Philippinerne. Kina er den største kapitalejer i banken, efterfulgt af Indien, Rusland, Tyskland og Sydkorea.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
栏目列表