Shanghai, Hongkong og Shenzhen var i 2017 Kinas mest konkurrencedygtige byer, lyder konklusionen af en undersøgelse foretaget af Det Kinesiske Institut for Konkurrenceevne (CICC).
Efter at have undersøgt 345 kinesiske byers konkurrenceevne, er CICC kommet frem til, at Beijing ligger nummer fire på listen efterfulgt af Guangzhou, Chongqing, Tianjin, Hangzhou, Suzhou og Nanjing, skriver nyhedsbureauet Xinhua (på kinesisk).
Shanghai, som anses for at være et globalt finansielt og transportmæssigt knudepunkt, har ligget øverst på listen i fem år i streg nu.
Hongkongs økonomi er vokset stabilt i 2017 og kan stadig konkurrere på det globale marked, forklarer (på kinesisk) Gui Qiangfang, formand for CICC. Shenzhen har på det seneste haft højere økonomisk vækst og haler lige så stille ind på Hongkong, tilføjer formanden.
Shanghai og Hong Kong ligger henholdsvis nummer syv og ni på den internationale version af konkurrencedygtigheds-ranglisten. New York City ligger nummer et.
CICC blev grundlagt i Hongkong i 1998 og har siden 2002 rangordnet byer efter konkurrenceevne. Listen udarbejdes på baggrund af 10 forskellige indekser, der måler byernes præstationer på områder som økonomi, samfund, miljø og kultur.